Foto: Torben Christensen. Febr. 2019

Short recab in English

This page refers to the pocket format of my repertoire in Danish.
Where I, sometimes solo som times as a duo, play songs from the albums “Lystfisker”, “Umanérlig” and “Du går ind ad en dør”. We present my songs in their stripped versions. I use this simple format to make space for longer introductions to my songs and to talk about songwriting issues that interrest me.

Trinelise Væring – “Stripped”

I skrivende stund (febr. 2020) er jeg stadig i tvivl om, hvad jeg skal kalde dette mit nye lommeformat. “Stripped”? “Blottet”?  “Un-plugged” er i alle fald en tilsnigelse, da jeg svinger op til flere el-guitarer.

Hvad der er sikkert er, at det er sangene, der er i fokus, når  jeg  – med en enkelt medspiller eller  sjældnere gange helt solo  – spiller udvalgte sange fra mine tre dansksprogede albums “Lystfisker”, “Umanérlig” og “Du går ind ad en dør”.

Det lille format lægger også op til, at jeg fortæller lidt mere om sangene, hvor jeg var i mit liv, da jeg skrev dem, og hvad jeg gør mig af tanker om det at skrive sange i det hele taget.

Ideen til på den måde at klæde sangene af, er kommet ud af Podcasten “Værings Værksted”, hvor jeg inviterer interesserede med ind i mit sangskriverværksted. Min tanke med “stripped” formatet er da også, at give mit live-publikum lidt af den samme oplevelse.

VIDEO: Se ”stripped” versioner fra øvelokalet.

Videolinket her over leder til optagelser fra øvelokalet. Som sagt har jeg ofte en medspiller (som her Una Skott), men formatet kan variere.


” 

Det skrev anmelderne:

Una Skott og jeg spillede duo i forbindelse med Montmartres sangskriver-serie. Fra Anmeldelse af den koncert:

Mads Kornum: Liveanmeldelse på bloggen SIDE 33 link 
Det var den første optræden som duo – og der var derfor tydeligvis lidt nerver på hos hovedpersonen. Dem prøvede hun så at spille væk – ved først at gå på scenen HELT alene (”Så var det værste ligesom overstået”, som hun sagde)– og spille aftenens mest nedtonede og nøgne nummer ”Et sted ude i mørket”.

Og stod der nogen derude og kiggede ind – havde de god grund til at fortryde, hvis ikke de gjorde entré. For åbningsnummeret var både sart og smukt – og starten på en musikalsk rejse, der vel bedst kan sammenlignes med at få serveret en veltilberedt musikalsk tapas menu – mangfoldig og konstant appetitlig.

(..) stærke duo fortolkninger af Trinelise Værings bagkatalog også – ikke mindst de intensive versioner af ”Singlernes gudinde” og sættets højdepunkt – nummeret med den temmelig tiltalende titel ”Kaudervælsk og snik snak”

Men også ”Glimmer lim og guldsko” og det sidste nummer i sættet ”Lille stripper” – hvor Trinelise Væring vokalt virkelig fik markeret, at hun er meget meget mere end en sofistikeret popsangerinde med jazzfornemmelser – fik tilfredsheds barometret på overarbejde. Hun har – ligesom langt de fleste af hendes sange – både krøllede kanter og karakter.

(..) Derved også skrevet at en god portion humor og selvironi er en del af pakken når Trinelise Væring er på scenen. Det tabes lidt ting – hist og her – der er en guitar, der ikke rigtigt stemmer – og der må der gang i lidt ”Hausgaard-pause-snak.

(..) Og det var da bare godt at være et menneske, der denne aften havde valgt Montmartre, som sit stop på vejen mellem livets mange lytte stationer(..)